|
Java, Indonesien
Jeg har været så heldig at besøge øen Java i Indonesien to gange. Hovedattraktionen for disse rejser har været damplokomotiverne som fortsat anvendes til transport af sukkerrør på nogle af øens mange sukkerfabrikker.
Anvendelsen af damplokomotiver er dog gået voldsomt tilbage de seneste år. Men på de to gange en måneds ophold i 2008 og 2009 lykkedes det alligevel begge år, at se knap 40 forskellige lokomotiver i drift.
Udover en usædvanlig venlig befolkning rummer Java også et væld af andre - mere almindelige - turistattraktioner, som blandt andet omfatter templer, paladser og aktive vulkaner.

|